onsdag den 23. april 2014

Lækre bananmuffins



Nu skal det hele ikke løbe op i stickers og indretning, så vil lige dele en kanonlækker opskrift på bananmuffins. Har lavet den så mange gange og den er bare en sikker vinder hver gang!

15 stk MEGA-LÆKRE-BANANMUFFINS
2 Æg
1 dl. Sukker
50 gr. Smeltet margarine
180 gr. Hvedemel
2 tsk. Bagepulver
3 tsk. Vaniljesukker
1 dl. Mælk
2 meget modne bananer (skal gerne være brune, så er der mere smag i dem)
100 gr. Mørk (hakket) chokolade

Æg og sukker piskes godt. Derefter tilsættes margarine, moste bananer og den hakkede chokolade. Herefter tilsættes resten af ingredienserne.
 Bages midt i ovnen ved 175 grader i cirka 20 minutter.

Normalt bruger jeg almindelige muffinsforme, men her i Påsken skulle der lige ske noget nyt, hvor jeg brugte de små muffinsforme fra Gårdbutikken/Rosen-Lund. Det blev til en rigtig sød portion :o)

 Der blev cirka 50 muffins af en dobbeltportion.

Har prøvet at putte en smule kanel i den sidste portion jeg lavede. Det gav et rigtig lækkert pift til kagen (bare 1 tsk. tror jeg)

Velbekomme - Kærlig hilsen Sarah :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar